Behandling ved atrieflimren (hjerteflimmer)

Der findes flere måder at behandle atrieflimren på. Men uanset hvilken behandling, dit hjerte får eller ikke får, vil forebyggelse af blodpropper i hjernen være en af hjørnestenene.

Risikoen for en blodprop i hjernen er 5 gange større ved atrieflimren (hjerteflimmer), og en blodprop kan være altødelæggende for livet, som du kender det i dag. Derfor skal man både behandle dit hjerte og forebygge, at tilstanden rammer din hjerne, når du får diagnosen atrieflimren.

Udover den blodfortyndende behandling skal du tale med din læge eller din hjertelæge, om du skal have yderligere behandling for den uregelmæssige hjerterytme.

Behandlingsmuligheder ved atrieflimren

Du skal forholde dig til to typer behandling, der tjener hvert sit formål.

Forebyggende blodpropbehandling

  1. Lægemidler, der hæmmer blodpladerne (trombocythæmmer).
  2. Lægemidler, der hæmmer blodets evne til at størkne, kaldet regulær blodfortyndende behandling (antikoagulerende medicin).

Der findes flere typer:

  • En type lægemiddel hæmmer K-vitamin, der medvirker til, at blodet størkner (indirekte trombinhæmning). Med denne behandling skal du være opmærksom på, hvor meget K-vitamin du spiser, og det anbefales, at du jævnligt får målt, hvor tyndt blodet er.
  • En anden type lægemiddel hæmmer det enzym, der direkte regulerer, hvor tyndt blodet er (direkte trombinhæmning). Her behøver du ikke de regelmæssige blodprøvekontroller, og du skal ikke være opmærksom på kostens indhold af K-vitamin.

Behandling af selve rytmeforstyrrelsen (atrieflimren)

Lægemidler, der nedsætter pulsen (frekvenskontrol)

Hvis du har kronisk atrieflimren og for hurtig hjerterytme, består behandlingen ofte i at give medicin, der nedsætter hjertets rytme. Hvis dit hjerte slår for langsomt, kan det blive nødvendigt at indoperere en pacemaker.

Lægemidler, der fastholder hjerterytmen (rytmekontrol)

Hvis din atrieflimren kommer og går, og hvis anfaldene ikke ophører af sig selv, kan man på hospitalet bringe hjertets rytme tilbage til sin normale rytme med medicin eller elektrisk stød, der gives under fuld bedøvelse.

I begge tilfælde er målet at genetablere hjertets normale rytme (sinusrytmen). I tidsperioden mellem anfaldene kan man give medicin, der mindsker risikoen for, at atrieflimren vender tilbage. Denne behandling vælges ofte, hvis du har mange symptomer under anfald af atrieflimren.

Ønsker du mere viden om medicinen, kan du læse mere på medicin.dk.

 

Hvor farligt er atrieflimren?


Atrieflimren er ikke livstruende i sig selv, men tilstanden giver nogle risikofaktorer, som det er vigtigt at tage højde for:

  • Risiko for blodpropper
    Blodet løber kun langsomt gennem forkamrene under anfaldene. Det kan skabe små klumper af størknet blod, der kan sætte sig som blodpropper i arme, ben eller hjerne.
  • Øget dødelighed
    Den øgede dødelighed ved atrieflimren hænger sammen med, at der er en øget risiko for at få en blodprop i hjernen og for at få hjertesvigt.
  • Dårlig livskvalitet
    Symptomerne på atrieflimren skaber angst og begrænser livsudfoldelsen.